Forside | Nyhedsbrev | Brands | G og P-punkter | Phtalater | DØGNBOKS | Profil | Kontakt | Søgning
kurv
   Vis kurv
   0 stk. DKK  0,00
  
 

G-punkt – En fælles fornøjelse…

Et G-punkt må ikke forveksles med en erogen zone, da en erogen zone er et område hvor nervetråde i underhuden registrerer lette tryk og træk og derefter sender besked til særlige ”lystcentre” i hjernen.Dette bliver så fortolket som en seksuel betonet stimuli.
 
Et G-punkt er et område hvor vævet forandrer karakter ved stimuli, svulmer op og bliver mærkbart. Området er også her kraftigt forsynet med nervetråde, men forskellen består netop i at punktet er afgrænset til et særligt vævsområde, hvor en erogen zone i teorien kan være hvor som helst på kroppen.
 
Man taler om:
  • Mandens G-punkt – eller P-Punkt sidder i endetarmen, ca. 5-7 cm oppe på væggen op mod maven. 
  • Kvindens G-punkt - sidder i skeden, ca. 2-4 cm oppe på væggen, der vender mod maven. 
Mandens G-punkt
Til forskel fra det kvindelige g-punkt, har alle mænd dette punkt, idet det består af et område, der står i forbindelse med prostata, deraf navnet P-punktet.
Når punktet masseres indefra ved stimulation med enten dertil indrettet legetøj eller fingre, siges det at frembringe eventyrlige orgasmer der ikke tåler sammenligning med almindelige ”udløsnings-orgasmer”
Orgasmerne skulle blive mere intense, dybere og afstedkomme vedvarende ejakulation i stedet for en ”eksplosion”.
Der er ingen tvivl om, at et punkt der befinder sig i endetarmen, vil være omgærdet med tabu og tavshed, men det er vores klare holdning at også mænd har ret til og krav på at få stimuleret netop de områder på kroppen de udløser de bedste lystfølelser og orgasmer.
Derfor bruger vi meget tid på at finde netop de produkter, der både er sikre, og rent faktisk virker! Her på D-Lights findes nogle af tidens absolut bedste produkter til mænd indenfor G-punkts-stimulering, og herunder hele Aneros-serien, der oprindeligt blev udviklet til medicinsk brug indenfor prostata-massage i forbindelse med hjælpemidler til forstørret prostata.
 
Kvindens G-punkt
Til forskel fra mænd, er der usikkerhed om hvorvidt dette punkt eksisterer. Der er ikke fundet anatomisk belæg hverken mikro- eller makroskopisk for at det findes, men ikke desto mindre er det i flere undersøgelser i psykologisk regi fundet hos langt størstedelen af de undersøgte. Det er i dag et alment kendt ”faktum” at G-punktet eksisterer uanset det ikke kan påvises.
Den første der ”fandt” punktet var en tysk læge Ernst Gräfenberg, der i 1944 publicerede sine fund om kvindelig ejakulationer og herunder dette særlige sted. Punktet blev herefter opkaldt efter ham, som G-punktet.
Punktet befinder sig ca. 3-4 cm oppe på forvæggen af skeden lige bag skambenet. Dets omfang er ikke meget større end 1 x 2 centimeter. Normalt vil man ikke kunne mærke G-punktet, men ved kraftig stimulering - et fast tryk mod skedevæggen - med f.eks.en finger kan vævet i G-punktet svulme op og mærkes som en lille bule, der føles lidt ru i takt med, at kvinden ophidses.

Stimulering af kvindens G-punkt udløser normalt et stort velbehag, men det er ikke alle, der opnår orgasme ved alene at få stimuleret G-punktet. Det er heller ikke alle kvinder, der i starten oplever en stimulering af G-punktet som lige behagelig, men når der udløses en orgasme herfra, beskrives den som dybere og blidere end klitoris-orgasmer og er gerne ledsaget af en væskeafsondring fra urinrøret fra nærliggende kirtler til urinrøret. Denne ejakulation, der kan forveksles med en urinering, består af et sekret, der minder om mandlig prostatasekret.